Hos LAMIPRO kan vi producere flere tusinde bordpladevarianter af bare vores kendte lagersortiment. Kombinerer du vores kernematerialer, kanttyper, kantdesigns, kantbehandling samt overflademateriale med de mange designs, vi lagerfører af henholdsvis laminater, linoleum, melaminplader, ABS- og laminatkanter, træsorter og maling, giver det enormt mange kombinationsmuligheder, som du kan designe dine helt egne unikke bordplader ud fra.
Se eksempelvis disse bordplader med blå kanter, som vi lavede for en kunde tidligere på året. Bordpladerne blev lavet på en kerne af spånplade og fik pålimet lysegrå laminat på forsiden og brunt balancepapir på bagsiden. Derudover fik bordpladerne de karakteristiske blå ABS-kanter.
Udover at bordpladerne i sig selv er specielle, blev de også pakket efter kundens særlige ønske. Kunden ønskede nemlig, at alle bordpladerne blev pakket i par af to og at der blev sat et bestemt klistermærke på hver pakke.