I løbet af 2021, har Sønderborg Lystbådehavn gennemgået en stor modernisering, som bl.a. omfatter fornyelse af toiletter og baderum samt nyetablering af enkeltkabiner, familiebaderum og handicapvenlige baderum.
I forbindelse med moderniseringen, har LAMIPRO leveret en række spanske vægsystemer til flere forskellige rum og formål. Vi har eksempelvis leveret både ATLANTIC ONE, DOORS og SINGLE til opsætningerne. Derudover har vi leveret matchende bænke til enkeltkabinerne og hylder til flere forskellige formål.
Det helt specielle ved de spanske vægsystemer til Sønderborg Lystbådehavn, er det tofarvede design som er opnået ved at kombinere betondesignet (designkode 5648) på dørene med de lysegrå (designkode 3153) spanske vægge. Det skaber et helt unikt og spændende udtryk, som ikke ses mange steder.
Fælles for alle de spanske vægsystemer er, at de hører til vores ATLANTIC-serie, som produceres af kompaktlaminat. Da kompaktlaminat er et særdeles stærkt og vedligeholdelsesfrit produkt samt er vandafvisende, egner denne serie sig godt til vådrum og miljøer med ekstra høje krav til rengøring.