For en god kunde, har vi produceret flere specielle bordplader med linoleum og skjulte trækanter.
Vi har bl.a. produceret et aflangt bord (200 x 90 cm) med rundede ender og en overflade af grå linoleum (designkode 4132). Derudover fik bordet trækanter af eg, som vi efterbehandlede med klar lak.
Vi har også produceret et rundt bord i Ø125 cm med sort linoleum (designkode 4023) og trækanter af eg, som vi efterbehandlede med klar olie.
Fælles for de to bordplader, er, at kernen består af 25 mm spånplade og har pålimet brunt kontralaminat på undersiden, hvor ingen alligevel kigger.
Selvom bordpladerne begge kan betegnes som linoleumsbordplader, gør valget af størrelse, udformning, design, kantbehandling, mm. alligevel bordpladerne meget forskellige. Især er det bemærkelsesværdigt, at de forskellige kantbehandlinger (oliering og lakering) giver kanterne vidt forskellige gløder selvom egetræskanten er den samme. På den måde har man uanede muligheder for at påvirke bordpladens udtryk.