LAMIPRO fejrer 25 års jubilæum

I år fejrer LAMIPRO 25 års jubilæum og kan dermed se tilbage på en utrolig udvikling siden opstarten i 1997, hvor Gert stiftede LAMIPRO ApS på et nedlagt landbrug i Stånum lidt udenfor Randers. Siden da, er virksomheden blevet til et A/S, det nedlagte landbrug er blevet til 3.000 kvm produktionshaller, et par medarbejdere er blevet til 25 og Kim og Kian har overtaget virksomheden fra deres far.

LAMIPROs værdier: at en aftale er en aftale, ordentlighed og respekt, kvalitet og fleksibilitet, har vi dog altid holdt godt fast i, og det gennemsyrer den dag i dag stadig virksomheden.

Mange af vores gode medarbejdere har vi heldigvis også formået at fastholde. I år har vi holdt tre 25 års jubilæer sammen med virksomhedens jubilæum og flere har været her i både 15, 18 og 23 år. Derfor skylder vi også alle vores dygtige medarbejdere en stor tak for indsatsen igennem årene, for de har i høj grad været med til at drive virksomheden til, hvor den er i dag.

I anledningen af jubilæet, blev alle medarbejdere inviteret på teambuilding, middag og overnatning ved Rebild Bakker, hvilket var en stor succes.

Til slut vil vi benytte lejligheden til at sige stort tak til alle vores gode kunder, leverandører og samarbejdspartnere for mange års godt samarbejde. Flere har faktisk været med helt fra begyndelsen, og derfor skylder vi måske også at ønske jer tillykke med vores 25 års samarbejds-jubilæum.

Vi ser frem til 25 år mere i branchen og i rivende udvikling.

Vi er specialister
i laminat og melamin

Specialløsninger til bygge-
og inventarindustrien

Vi har egenproduktion med
en moderne maskinpark

Vi sælger til byggebranchen
i hele Skandinavien