Til en nyopført privatbørnehave i Grindsted, har vi leveret en opsætning af ATLANTIC PLAY spanske vægge i børnehøjde.
Opsætningen består af to toiletbåse med spanske vægge og døre samt løse spanske vægge, som blev brugt som afskærmning mellem to toiletter. At have åbne toiletbåse med afskærmning mellem toiletterne er en fordel for de lidt mindre børn, der endnu ikke ønsker at sidde i en lukket bås, og giver derudover bedre plads til og mulighed for, at voksne kan assistere.
Det særlige ved denne levering er den tofarvede kombination, hvor væggene er hvide (designkode 3096) og dørene samt de løse spanske vægge til afskærmning er lysegrå (designkode 3153). Derudover valgte børnehaven at få dørene leveret med SAFE-greb med lås fremfor med dørknopper uden lås, som også er en mulighed. Muligheden for dørknopper benyttede børnehuset Troldhøj sig f.eks. af, hvilket du kan se og læse mere om her.
Fordelene ved ATLANTIC PLAY er blandt andet, at:
- Hele systemet (både døre og vægge) er nedskåret til børnehøjde, hvilket gør det mere trygt for børnene at bruge samt nemmere for voksne at assistere.
- Systemet er udviklet til børn og er derfor produceret med radiushjørner og klemfri hængsler, så børnene ikke slår sig på skarpe hjørner og ikke får fingrene i klemme.
- Systemet leveres med magnetbånd, som sikrer, at døren lukkes helt i og ikke går op igen af sig selv.